Ekstra Bladet: Verdens ældste tag

Verdens ældste tag

Benny Bælum har lagt strå på hustage i 34 år, og han elsker stadig sit fag. Hvert hus byder på nye spændende udfordringer, og kunderne er altid tilfredse

Af Maria Lykke Andersen
mail@mariamedia.dk

Den ene side af taget på et gammelt husmandssted i Karlslunde, syd for København, er delvist dækket af en brun presenning. Denne formiddag er skyerne over tækkemand Benny Bælums arbejdsplads ikke truende, så i dag behøver han ikke konstant at være på spring for at dække resten af det nøgne tag til.

Benny Bælum står på et stillads i højde med nederste del af taget. Med let bøjet ryg retter han på det nyanlagte tagskæg med sin tækkeskovl. Det er vigtigt, at afslutningen hælder rigtigt, så vandet løber ordentlig af og ikke ned langs stråene. ”Klap…klap…klap,” lyder det.

- Du kan godt høre, at lyden er behagelig, ikke? Det er noget helt andet end en maskine, konstaterer den 58-årige tækkemand uden at forvente svar fra journalisten.

Hans ansigt er furet og brunt. Skæg og hår er gråt og meget kort. På hans grønne skjorte står skrevet BB Stråtag med guldbogstaver, og i sidelommerne på de hvide arbejdsbukser sidder den obligatoriske tommestok og en knibtang.

Ødelagte strå
For hvert klap på tagskægget flyver støv og små stykker strå af. Vinden tager støvet med på rundtur i haven.

Benny Bælum skal nå at tække 8 kvm per dag, når vejret vel at mærke tillader det. Maj-vejrets ustadige humør har allerede givet samarbejdsvanskeligheder, men tækkemanden med det rolige gemyt lader ikke til at være stresset. Og hvad betyder et par dages forsinkelse, når taget her kommer til at holde i mindst 30 år?

Benny Bælum bevæger sig roligt ud i indkørslen for at hente flere tagrør. Stråene ligger i bundter. Her lugter af Frilandsmuseet. Et stykke væk ligger en bunke med frasorterede strå, der ser ud til at være mørkere end de øvrige.

- Der er gået vand i de dér efter skybruddet i går. Jeg kunne lugte det, lige så snart jeg kom i morges, siger han og peger.

Fysisk hårdt
Tækkeren finder et nyt bundt frem. Stråene er ikke pæne nok i den ene ende og skal derfor en tur igennem en overdimensioneret rugbrødsmaskine. Den rustne tingest ligner noget, der er udlånt fra Nationalmuseet. Et levn fra en tid, hvor også leen var på mode. Benny Bælum har ikke et andet navn for den end “klipperen”. Da han hiver håndtaget ned mod sig, lyder det som en saks, der klipper et bundt sugerør over.

Tækkerens krop er i konstant bevægelse. Som så mange andre håndværksfag er tækkefaget fysisk hårdt. Det går hårdest ud over hofterne og skulderpartiet. Men indehaveren af firmaet BB Stråtag døjer ikke med smerter.

- Ellers ignorerer jeg det, siger han og griner hæst.

Artikel 2
God isolering
Benny Bælum arbejder med verdens ældste type tag, der er udbredt over store dele af verden. Fra primitive hytter i Afrika eller Asien til huse i det koldere nord. Og stråtag lader ikke til at gå af mode.Tværtimod.

- Flere og flere boligejere piller bliktaget af deres gamle huse for at få lagt stråtag på. Selv i almindelige parcelhuskvarterer vil folk have skiftet tagpap og tegl ud med tagrør, siger Benny Bælum.

Hans forrige opgave bestod i at lægge stråtag på et helt nyt hus i Farum.

Tækkefolkets forretninger kæmper dog mod to barrierer. Finanskrisen og brandreglerne.

- I dag må man ikke tække et tag, hvis det ligger mindre end 20 meter fra skel. Men brandforsøg viser, at de nuværende regler fra 1800-tallet er stærkt overdrevet. Dansk Tækkemandslaug arbejder på at få ændret reglerne, og vi regner med, at der kommer nye inden for et par år.

Smukkere end tegl
At det primitive tagmateriale igen er ved at vinde frem, har tækkeren sin egen forklaring på.

- Unge husejere ved, hvordan man bedst istandsætter gamle huse. De har fået øjnene op for, hvor uskønt glaseret tegl er.

Ifølge tækkeren er folk også mere miljøbevidste i dag. Tagrørene høstes direkte fra naturen og isolerer ligesom 100 millimeter rockwool. Om vinteren holder det på varmen, og om sommeren giver det et behageligt køligt indeklima.

Fakta:
Vejret – i medgang og modgang
For tækkefolket er vejret som en livsledsagerske, man siger ja til i medgang og modgang.

- Solen kan være slem. Jeg målte engang temperaturen på tagfladen til 55 graders varme. Men det værste er slud og sne, når det kommer i byger. Fingrene når at blive frostsne, når vi konstant skal hive presenningen op og ned, siger tækkeren Benny Bælum.

Kun heldagsregn og snestorm får tækkearbejderne til at blive hjemme.

Vinteren er det tidspunkt, hvor flest lærlinge dropper ud af uddannelsen. Ikke alle kan leve med besværet, og hvert år hæver et par af dem forlovelsen med faget, der skulle have været deres fremtidige erhverv.

Fakta:
Benny Bælum om tækkefaget:
Hvorfor blev du tækkemand?:
- Da jeg i 1977 gik på højskole for at samle point til pædagoguddannelsen, var vi en dag på ekskursion til Frilandsmuseet. Da vi nåede til Bornholmergården, var en tækkemand i gang med at lægge nyt tag på. Jeg blev så fascineret af at se ham arbejde, at jeg straks sprang fra forløbet på højskolen og fik en læreplads få dage efter. Et valg jeg aldrig har fortrudt. Faget er stadig meget interessant. Hvert hus er jo forskelligt.

Hvad er det gode ved dit fag?
- Man får aldrig skældud. Det er et positivt job, for kunderne er altid tilfredse og siger: “Nøj, hvor er det flot.”

Og det sure?
- Det værste er, når jeg skal rive det gamle tag ned. Det støver, så man bliver sort og får kløe over det hele. Vinteren er sgu’ heller ikke sjov.

Fakta: 
Fakta om tækkefaget:
At tække: At dække eller beklæde et hustag med f.eks. strå. På Læsø heddet det at tænge et tag, fordi materialet her er tang.

Materialer: Før i tiden bestod stråtage af langhalm fra rug eller hvede. I Vestjylland også lyng. I dag importeres tagrørene primært fra Polen, Ungarn, de baltiske lande, Holland og Kina. I Danmark høstes efterhånden kun få.

Underlag: For at hæmme brandudvikling lægges Sepatec (glasfiberdug) ovenpå taglægterne eller gipsplader under lægterne.

Redskaber: Tagklapper/tækkeskovl, skruemaskine, tækkeskruer, galvaniseret metaltråd, stråklipper (ligner en stor rugbrødsmaskine).
Før skruemaskinen og det brandhæmmende underlag kom til, brugte tækkerne krumnål og halmsimer (snor af snoet halm).

Holdbarhed: Et stråtag skal holde i mindst 30 år. Jo stejlere hældning på taget des længere holdbarhed. Når metaltråden træder frem, er det tegn på, at tagrørene skal skiftes.

Priser: Mellem 1000 og 1400 kroner per kvm., inklusive materialer og stillads.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.