Dk’s Naturfredningsforening: Portrætinterview med Connie Hedegaard, klimakommissær

”Jeg har ikke en overdrevet tro på autoriteter”

Connie Hedegaard er ikke typen, der tager et job for at læne sig tilbage og holde mund. Hun har holdninger til det meste, og engagementet er lige stærkt uanset, hvilket politisk hverv eller job hun kaster sig ud i. Men når hun har brug for ikke at skulle tænke, går hun ud i naturen.

”For mig giver det ikke mening at sige ja til et job, hvis ikke jeg tør åbne munden og sige tingene klart,” lyder det prompte fra EU’s danske klimakommissær, Connie Hedegaard.
Natur & Miljø har fået audiens hos en af Europas mest berejste politikkere. Hun er netop trådt ind af døren med røde kinder, forblæst hår og snøftende efterårsnæse efter cykelturen hjemmefra. Om 40 minutter hiver DN’s Gentoftekreds, i lokalerne ved siden af, fat i hende for at høre hendes udlægning af status på klimadebatten. Heldigvis er kommissæren ikke typen, der er lang i spyttet. Svarene falder hurtigt, og ordstrømmen er konstant.

Sætter alt på spil
For nyligt fik hun amerikanere og flere af deres politikere til at rase, fordi hun kritiserede republikanske præsidentkandidater for at tale mod bedre vidende i klimadebatten.
”Jeg har ikke en overdrevet tro på autoriteter. Respekten mangler ikke, men når jeg har analyseret ting og kender fakta, må det ligge i jobbeskrivelsen at sige sin mening.”
Connie Hedegaard vedgår, at hun engagerer sig i det, hun laver med hele sin sjæl, uanset om det er som vært på DR2 eller som miljøminister. Derfor havde hun nok kæmpet ligeså indædt, om hun var blevet minister for noget helt andet end miljø og senere klima.
”Når jeg sætter mig ind i et emne og forstår alvoren, er det svært ikke at blive påvirket.”

Smittet hjemmefra
Beskrivelsen af Connie Hedegaard som en gæv pige, der gør sig umage, har fulgt hende, siden hun var stor nok til at tage ansvar. Hvad enten det var som storesøster for sine to mindre brødre, som medhjælper i forældrenes iskiosk ved Holbæk eller som leder for yngre KFUK-spejdere.
Hun voksede op i en politisk engageret familie. Faren var tjener og moren handelsuddannet. Begge var medlemmer af den konservative vælgerforening. For forældrene var det naturligt at have holdninger til samfundet, og det har smittet af på datteren.
I 1984 blev hun valgt ind i Folketinget som det yngste medlem nogensinde, og det politiske talent gjorde tidligt indtryk på de fleste. Kort efter hendes indgang i de folkevalgtes rækker var det på tale i den konservative gruppe at gøre den unge politiker til miljøordfører. Men ifølge forfatter Kurt Strands portrætbog om Connie Hedegaard fandt nogle af hendes ældre partikolleger alligevel forfremmelsen for risikabel.  Gruppeformanden konstaterede med lune, at partiet derved risikerede at blive meldt ind i Greenpeace.

Ikke religiøst drevet
For selvfølgelig havde Connie Hedegaard da også stærke holdninger til miljøet. Hendes indædte kamp er ikke religiøst drevet, selvom hun med sit partis slogan bekender sig til Gud, Konge og Fædreland og tidligere har antydet, at hun er et kristent troende menneske.
”Jeg mener bare, at du som menneske er forpligtet ud over dig selv. Vi har fået givet noget, som skal gives videre i samme stand til dem, der kommer efter os. Den holdning er vævet sammen med min forståelse af konservatismen; at forandre ting for at bevare dem.”
Af samme grund er klimakommissæren også uenig i, at vi i det 21. århundrede stadig vurderer et lands vækst på dets økonomiske værdi.
”Vi må udvide vækstbegrebet ved også at medregne, hvor meget landet omvendt udpiner jordens ressourcer, ødelægger grundvandet og luftforurener, siger Connie Hedegaard og gestikulerer nu ivrigt med hænderne. Selvom interviewet primært skal handle om mennesket bag politikeren, står hendes politiske budskaber alligevel i kø for at afrunde svarene. Klimakommissæren er vitterligt politiker med hele sin sjæl.

Langt fra havet
Connie Hedegaard bliver bedt om at beskrive, hvad det gør ved hende at opholde sig i naturen.
”Synsindtrykkene og farvenuancerne giver mig ro. Som miljøminister besøgte jeg Thy, der nu er nationalpark. De dér vidder og det at blive blæst igennem renser én. Jeg bruger naturen som et sted, hvor jeg kan være fri for at tænke. I den ER jeg bare og sanser.”
Som nyudnævnt kommissær gav visse geografiske forhold hende en øjeåbner.
I en af mine første weekender i Bruxelles vågnede jeg op til en forårsmorgen med dejligt vejr. Jeg nåede lige at overveje at tage cyklen ned til vandet, ligesom jeg gør derhjemme, men… nå nej. Indtil da havde jeg aldrig prøvet ikke at være i cykelafstand til havet. Da forstod jeg den vigtige betydning, havet har for mange af os danskere.”

Sønnerne i Paradis
Udendørslivet har været en stor del af opvæksten for Connie Hedegaards to sønner.  Begge er FDF-spejdere, og når familien på fire tidligere rejste ud sammen var naturen ofte målet.
”Jeg tror bestemt, min mand og jeg har været med til at give dem en kærlighed til naturen.”
På en vandreferie på Mallorca oplevede deres yngste søn at blive ganske overvældet af storheden i de smukke omgivelser.
”Det var en for ham temmelig strabadserende tur, men pludseligt udbrød han: ”Mor, er vi nu i Paradis.”
Familiens ældste søn rejste efter studentereksamen i sommer til de franske alper med en organisation for økologiske landmænd. Her står han op kl. kvart i seks om morgenen for at vogte geder og senere hjælpe til med slagtning og osteproduktion.
”Da vi besøgte ham denne weekend, bemærkede vi, hvor meget han stråler. Han har blik for storheden og nyder muligheden for at være alene i naturen uden at være bange for den.”

Boks
7 skud til politikeren Connie Hedegaard
Var du som miljøminister klemt i en regering, der var mindre grøn end dig?
”Jeg tror, at alle miljøministre gennem tiden har følt det sådan i visse perioder. Det kommer Ida Auken (red. den nye miljøminister) også til. Alle ministre kæmper for hvert sit område, og de fleste har sikkert fundet det trættende at skulle tale sin sag under endnu et møde i økonomiudvalget.”

Bliver det nemmere at være dansk natur under den nye regering?
”Alle har travlt med at håndtere den økonomiske krise. Alligevel håber jeg, at de forstår, at det at tage sig godt af den danske natur ikke kun er en udgift. Mange har en misforstået opfattelse af, at når vi ikke gør mere, end vi plejer, koster det ikke ekstra. Men på netop klima- og miljøområdet vil det blive meget dyrere for os alle, hvis ikke vi gør noget. Mere vil jeg ikke kommentere på dansk politik.”

Hvordan forholder du dig til, at din store rejseaktivitet som klima-kommissær udleder meget CO2?
”Jeg har fået indført, at fly, der flyver i Europa, skal betale for hvert ton CO2, de udleder, men det ændrer jo ikke ved, at jeg er nødt til at rejse meget. Det er et dilemma, men jeg kan ikke se, hvordan det, vi prøver at opnå, kan lade sig gøre uden personlig kontakt. Om lidt flyver vi alle til klimakonference i Durban, og det eneste vi kan gøre er at håbe på resultater, der opvejer alt det CO2, vi udleder på vores rejse dertil.”

Hvordan reagerer du, når du møder en klimaskeptiker?
”Hvis personen argumenterer hæderligt og sammenhængende, er det okay. Folk kan jo komme til forskellige konklusioner, og det er en del af det politiske spil. FN’s klimapanel er også kun 90 procent overbevist om, at klimaændringerne er menneskeskabte. Som politiker må jeg bare forholde mig til, at venter vi med at reagere, til vi er 100 procent sikre, er det muligvis for sent.”

Hvad er du gladest for at have gennemført som dansk miljøminister?
”At dansk landbrug nu behandles på lige vilkår med industrien, så landmændene ikke bare kan udvide uanset sliddet på miljøet.”

Hvad vil du være tilfreds med at have gennemført, når du en dag stopper som klimakommissær?
”Jeg har lige fremlagt et forslag om, at mindst 20 procent af hele EU’s budget skal fremme vores klimamål. Det er en enorm anderledes måde at tænke f.eks. regional- og landbrugsstøtte på, så hvis det bliver vedtaget, er det stort. Hvad angår resultatet af klimakonferencen i Durban, tror jeg desværre ikke, vi ser en juridisk bindende aftale om klimamål.”

Blå bog
Connie Hedegaard blev født den 15. september 1960 i København, opvokset i Holbæk.
Cand. mag. i historie og litteraturvidenskab i 1991.
Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti 1984-1990.
Politisk ordfører 1989-1990.
Journalist ved Berlingske Tidende 1990-1994.
Chef for Radioavisen, DR, 1994-1998.
Studievært på Deadline, DR2, 1998-2004.
Miljøminister 2004-2007.
Klima-og energiminister 2007-2009.
Minister for FN’s klimakonference COP15 i København 2009.
EU’s første klimakommissær den 10. februar 2010.
Bor i weekenderne i Hellerup med manden, journalist Jacob Andersen, og deres to sønner.

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening. Bogmærk permalinket.