Dk’s Naturfredningsforening: Natur i byen (tema)

Når byer inviterer naturen indenfor

Dansk Arkitektur Center står bag hjemmesiden www.sustainablecities.dk, der beskriver eksempler på bæredygtige byer i verden. Natur & Miljø bringer et lille udpluk.

Af Maria Lykke Andersen
mail@mariamedia.dk

København, Danmark: Lommeparker – grønne åndehuller i byen
København har en vision om i 2015 at blive verdens miljømetropol – den hovedstad i verden, der har det bedste storbymiljø. Indenfor de næste syv år vil kommunen skabe 14 lommeparker og plante 3.000 træer for at skabe grønne områder, gader og forbindelser. En lommepark er en lille offentlig park, typisk mindre end 5.000 m².

London, England: 2.012 grøntsags haver i 2012
London sætter fokus på bæredygtighed, når byen bliver vært for OL til næste år. Regeringen har startet et såkaldt ”Capital Growth”-projekt for at opmuntre Londonborgere til at etablere økologiske grøntsagshaver i byområder med ledige arealer såsom skolegårde, plejehjem, ubrugte jernbanegårde, kanalbredder, boligområder og flade tage på beboelses- og erhvervsbygninger. Borgerne får 1000 pund (8521 d.kr.) til hvert tagområde, der laves om til en have.

New York, USA: Fra højbane til park
I juni 2009 åbnede The High Line, et sammenhængende grønt parkforløb på konstruktionen af en tidligere højbaneforbindelse på Manhattan. Stien oven på den gamle togbane udgør en 2,3 km grøn korridor. 210 forskellige plantearter er blevet plantet, hovedsageligt vilde engplanter, hvoraf størstedelen er endemiske arter. De indbyggede bænke og andre konstruktioner består af certificeret træ.

Curitiba, Brasilien: Den grønne hovedstad
Indbyggerne i millionbyen Curitiba, Brasilien, har 16 parker, 14 skove og over 1000 grønne offentlige områder at boltre sig på.
Curitibas miljølovgivning beskytter den lokale vegetation, der indbefatter blandet subtropisk skov. For at bevare plantearterne producerer byens Sekretariat for Miljø 150.000 endemiske sætteplanter, 16.000 frugttræer og 260.000 blomsterfrø. Derudover bliver 350.000 sætteplanter plejet i en botanisk have og tre drivhuse.

Augustenborg, Sverige: se næste artikel

Augustenborg – en øko-bydel i Malmø

Bydelen Augustenborg har siden 1998 forvandlet sig fra at være en ghetto i socialt forfald til en grøn, klimatilpasset bydel med øget biodiversitet og beboere, der går op i at passe på miljøet.

Af Maria Lykke Andersen

Grønne tage, regnvandsbassiner og kanaler, 30 haver og en voksende bestand af planter og dyrearter har været med til at bringe den svenske bydel Augustenborg i Malmø ud af ghettoens dødvande.

Boligområdet hedder i dag Eco-Staden Augustenborg og er blevet til ved et samarbejde mellem Malmø Kommune og boligselskabet MKB.

Inden forvandlingen var boligblokkene plaget af en socialt belastet beboersammensætning og hyppige oversvømmelser af kældre og skolegårde. Et utilstrækkeligt afløbssystem, en lerholdig jordbund og et stigende antal asfalt-belagte arealer kunne ikke håndtere voldsomme regnmængder. Vandproblemet er nu løst.

Flere dyr og mindre arbejdsløshed
At projektet er en succes viser sig også på det sociale område. Blandt andet ved et iøjnefaldende fravær af graffiti og hærværk. I dag passer beboerne på deres bydel.

”Der er desuden sket en stigning i beboernes indkomstniveau, og 30 procent flere beboere end før er i arbejde,” siger Trevor Graham, leder af byens afdeling for bæredygtig livstil.

Livet i bydelen er ikke bare blevet bedre, men også grønnere.

”Her er ænder på reder, flagermus, et rigt fugleliv, bistader på tagene og fisk i dammene. Stadig flere plantearter spirer frem,” siger afdelingslederen.

I 2001 lagde området tagflade til verdens første botaniske taghave. Det 9500 m2 store anlæg er placeret oven på Malmøs tekniske forvaltning og er åbent for offentligheden. Biologer har beregnet, at alene den Botaniske Taghave øger områdets biologiske diversitet med omkring 50 procent.

Fakta:

• Projektet smitter af på beboernes vilje til at passe på miljøet. Når affaldet under køkkenvaskene forlader lejlighederne, bliver det sorteret. 70 % af skraldet bliver genanvendt.

• Mængden af regnvand, der forlader området til rensningsanlæg, er reduceret med 60 %. Resten bliver absorberet af beplantning på tagene eller fordamper i mængder, der svarer til 325.000 fyldte badekar.

• Projektet er finansieret af blandt andre Malmø Kommune og den svenske stat. Den totale investering er 106 millioner danske kroner.

Dyr i asfaltjunglen

For nogle dyr er bunker med grus og grimme murbrokker, forladte industrigrunde, loftsrum og tage højt over byens gader lig med rede- og levesteder. Listen over dyr, der er i stand til at leve i byerne, kan blive længere.

  • Grønbroget tudse
  • Strandtudse
  • Flagermus
  • Spidssnudet frø
  • Hvinand
  • Mursejler
  • Ræve
  • Spurvehøg
  • Duehøg
  • Markfirben
  • Husrødstjert
  • Vandrefalk
  • Bier
  • Fiskehejre
  • Muldvarp
  • Husmår
  • Pindsvin

(Følgende er de dyr fra listen, der zoomes ind på)

Markfirben:
Afhængig af: Sol- og stenrig bund, hvor varmen kan opsuges i løbet af dagen.

Hvor: Jernbaneterræner, motorvejsskråninger, grusgrave, stenbunker, hulrum mellem trærødder og gamle diger. I Næstved trives markfirbenet fint på den gamle ås midt i byen.

Trusler: Tilgroning af levestederne, idet krat og høje urter lukker lys ude og sænker jordtemperaturen.

Plejekrav: Væk med så meget plantemateriale som muligt på levestederne.

Honningbier:
Afhængig af: Blomstrende planter, bærbuske, frugttræer, pil og lindetræer i deres søgen efter pollen og nektar.

Hvor: Bistaderne skal stå et uforstyrret sted, der er lunt og rimeligt beskyttet mod vejr og vind. F.eks. i læ på hustage.

Trusler: Mængden af blomstrende planter er faldende over stort set hele landet, men udviklingen i byerne er knapt så dramatisk.

Plejekrav: Som nybegynder er det nødvendigt med oplæring, før man stifter sin egen bifamilie.

Flagermus:
Afhængig af: F.eks. huse med hulrum, der er velegnede til flagermus. Både som ”ammestuer” til hunner med diende unger om foråret og sommeren og som dvalested om vinteren.

Hvor: Særligt skimmelflagermus er meget tæt knyttet til storbyen og specielt Storkøbenhavn.

Trusler: Ræve, katte og ugler samt menneskets brug af sprøjtegift mod flagermusenes føde – insekterne.

Plejekrav: Accepter skimmelflagermusenes tilstedeværelse på lofterne! De fleste andre 16-17 forskellige flagermusarter er knyttet til gamle, hule træer. Uden dem, ingen flagermus.

Mursejler:
Afhængig af: Massive mængder insekter som myg og møl.

Hvor: Sommeren i byen genlyder altid af mursejlernes skrigende halse. Fuglen har så små fødder, at de kun lige kan bruges til at lande på gesimser, skråtage og lignende.

Trusler: Bysaneringer kan på længere sigt udgøre en trussel for arten, fordi mulighederne for at bygge gode reder i de ældre bygninger reduceres.

Plejekrav: Mursejleren er nem at få til at yngle i kasser, hvis de sættes op på baggårdenes vægge lige oppe under tagskægget. Kasserne skal være lidt aflange og med ovalt indflyvningshul i et af de nederste hjørner.

Hvorfor arbejde for flere plante- og dyrearter i byer?

Biolog Jan Pedersen, DN:

”Fordi artsrigdommen i resten af landet er så hårdt presset, at byernes bidrag hertil er vigtig. Vi har kun den mangfoldighed af flora og fauna, vi selv passer på, og vi afgør dermed selv, hvor tykke plante- og dyreleksika vi giver videre til næste generation. Hvis vi bliver ved med at sidde på hænderne, bliver bøgerne kun halvt så tykke.”

Sådan kan byboere selv byde nature velkommen

Byboere med adgang til baggårde, forhaver, villahaver, kolonihaver, tagterrasser og altankasser kan til enhver tid hjælpe naturen på vej. Her er et par tips.

Af Maria Lykke Andersen

  • Lad gerne grus- og stenbunker blive liggende og gro til.
  • Brug aldrig sprøjtegift.
  • Drop saltning nær træer og buske. Brug grus i stedet.
  • Dyrk selv grøntsager i blottet og næringsrig jord.
  • Sæt fuglekasser op. Mejsekasser i baggården og tårnfalkekasser på høje vægge.
  • Hæld vand i permanente flader – små pytter eller større bassiner – til tørstige dyr.
  • Hold høns i baggårdene. Overdækning og rottebekæmpelse er da nødvendig.
  • Plant frugttræer og bærbuske, evt. i kummer op ad husmure.
  • Sæt bistader op.
  • Placér fælles eller private kompostbeholdere med ”starterkultur” af orme og svampe.
  • Plant blomstrende krydderurter og forskellige etårige urter i altankassen. Særligt honningurt tiltrækker bier.
  • Dyrk generelt farvestrålende blomster. Det tiltrækker insekter.

Køkkenhaver i Saxogade

På Vesterbro i København har en gruppe socialarbejdere sat sig for at give børn et forhold til naturen. Gennem sommeren har de små beboere passet deres egne grøntsager i to af Saxogades baggårde.

Af Maria Lykke Andersen

En forårsmorgen i april 2011 dryssede børn fra Saxogade på Vesterbro bittesmå frø ned i deres hjemmelavede papirpotter. Solen strålede sit skarpe forårslys ned over forsamlingen af sort- og lyshårede børn, der var fulde af forventning til frøenes kommende tryllerier.

Forårsdagen var begyndelsen på et projekt, som Dialog Vesterbro havde sat i værk for to afdelinger under boligselskabet AAB. På opfordring fra beboerne.

”Det er vigtigt at give børnene et forhold til naturen. At stikke frø i jorden og se, hvad der kommer op er en del af det,” siger projektleder Bent Erik Krøyer.

Intentionen var også at få børnene til at bruge gården til andet end at lave ballade i.

Nye haver til næste år
Hjemme i børnenes vindueskarme spirede livet snart op af potterne, og den sidste lørdag i april stod den på hårdt arbejde.

Omkring halvtreds børn og voksne samledes i gårdene for at skabe hver deres lille have ud af pallerammer på ca. 1 m2. Sorte plastikposer, der var prikket hul i, blev lagt i bunden af kummerne, og derefter tog børnene fat i skovle og trillebør for at fylde muldjord i kasserne. Kimbladene fra vindueskarmene blev sat i, og nye blomster og grøntsager blev sået direkte i jorden.

”Børnene var gode til at passe hver deres lille have. Jeg havde ellers troet, at jeg skulle på arbejde hver lørdag gennem sommeren,” siger Bent Erik Krøyer.

De smås slid bar frugt. Frøene i potterne tryllede sig om til blandt andet gulerødder, rødbeder, tomater og ærter, og alt i alt har projektet været en succes. Står det til Bent Erik Krøyer, skal den gentages til næste år.

”Om det bliver i de samme kasser eller måske mere permanente haver, har vi endnu ikke besluttet.”

Fakta:
Dialog Vesterbro er et 4-årigt boligsocialt projekt, der startede i marts 2010. Projektet er støttet af Landsbyggefonden, Københavns Kommune, Boligselskabet AAB og to boligafdelinger.

DN mere på banen i store byer

DN barsler med en ny plan, der skal gøre det mere attraktivt for frivillige at gøre en indsats for naturen i Danmarks store byer. Forsøget starter i København.

Af Maria Lykke Andersen

”Der skal være flere muligheder for at være frivillig i de store byer. Derfor forsøger DN at udvikle nye former for aktiviteter for vores medlemmer, så de kan være med til at gøre en forskel,” siger Jens la Cour, projektleder i DN’s sekretariat.

For at opnå dette peger han på behovet for at møde flere af DN’s medlemmer, hvor de er, og med de begrænsede tidsressourcer de har.

”Medlemmer i dag ønsker at engagere sig og gøre en forskel, men de har brug for at vide, at det er inden for en begrænset tidsperiode, og så skal det helst give konkrete resultater,” forklarer projektlederen.

”De frivillige, vi ønsker at rekruttere til den nye type aktiviteter, skal ikke nødvendigvis være medlem af den lokale DN-bestyrelse. Den har i forvejen nok at forholde sig til i form af afgørelser på klagesager, dialog med kommunen og guidede ture.”

Derfor stiller Jens la Cour og kollegerne i hovedafdelingen sig til rådighed for by-afdelingerne med naturfaglig ekspertise og konkrete pakkeløsninger, som er nemme at gå til. Projektet begynder i København.

Livskvalitet i byens oaser

Et nyt forskningsprojekt dokumenterer, at natur i byen bidrager til københavneres livskvalitet.

Af Maria Lykke Andersen

En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser dokumenterer, at natur som fugle i flok og løvduftende parker har stor betydning for københavneres livskvalitet.

Studiet indeholder interview med ca. 50 personer fra fire af Københavns forskellige bydele. Rapporten konkluderer blandt andet, at muligheden for naturoplevelser i en storby opfattes som en kvalitet i livet – som et privilegium, en rigdom, og som noget de interviewede helst ikke vil undvære.

Lettelse for stress
”Interviewpersonerne opfattede det at have adgang til grønne områder og natur som en lettelse for stress, forklarer en af forfatterne bag rapporten, seniorforsker Lars Kjerulff Petersen.

”Det medfører ikke bare sundhed, men også livskvalitet, at folk har dette frirum i hverdagen,” siger seniorforskeren.

Derfor slår Lars Kjerulff Petersen et slag for vigtigheden af, at der er tilstrækkeligt mange grønne oaser i de store byer, og at de er store nok.

Læs mere på http://www2.dmu.dk/Pub/FR814.pdf

Fakta:
Rapporten ”Bynaturen i hverdagslivet”

Undersøgelsen er et resultat af interview, observationer og besvarelser af spørgeskemaer. De ca. 50 interviewede var bosat i Vanløse, Ydre Nørrebro, Christianshavn/Holmen og Sundby/Ørestaden.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening. Bogmærk permalinket.