Dk’s Naturfredningsforening: Økologi og ulandene

Økologi kan brødføde ulandene

Glem alt om gensplejsning og intensivt, konventionelt landbrug som svaret på, hvordan klodens voksende befolkning kan brødfødes. Svaret er snarere energi-neutrale, økologiske landbrug og en satsning på små bønder i ulandene.

Af Maria Lykke Andersen

Kan økologisk jordbrug brødføde verden? ”Ja”, lyder det meget klart fra Paul Rye Kledal, forsker og direktør i Institute of Global Food & Farming. Solid international forskning dokumenterer det. Men samtidig påpeger forskeren, at diskussionen om det stigende behov for fødevarer til en voksende verdensbefolkning ikke længere handler om økologi kontra det konventionelle. Det er en forældet og forfejlet problemstilling, mener han.

”I fremtiden vil spørgsmålet om ”fødevarer nok”, og måden det fremskaffes på, handle om noget helt andet: Hvordan får vi mest mulig sund mad ud af landbruget, når vi samtidig skal være uafhængige af fossile brændstoffer og producere CO2-neutralt? Dertil skal vi medregne omkostningerne ved at være modstandsdygtige over for stadig mere ekstreme vejrforhold grundet klimaforandringerne,” siger Paul Rye Kledal.

Større øko-høst
Her kommer ulandenes små bønder med landbrug under to hektar ind i billedet. Forskning viser nemlig, at økologiske jordbrugsmetoder har vist sig at give større høstudbytter i udviklingslande, hvor landbruget er afhængigt af regnen fra himlen, hvor kunstgødning er `en by i Rusland´, og hvor forbruget af pesticider i forvejen er lavt på grund af manglende økonomi.

En global omlægning til økologisk landbrug uden pesticider og kunstgødning vil dermed have størst positiv effekt blandt denne type landbrug, konkluderer Paul Rye Kledal.

Til gengæld viser beregninger, at en total omlægning til økologi i industrilandene vil betyde faldne udbytter.

I ulande som eksempelvis Kina og Indien, hvor bønderne i dag har adgang til kunstvanding, kunstgødning og pesticider, vil en omlægning føre til lige knap samme høstresultat som i dag. Dette skyldes blandt andet, at jordbundsforholdene i disse områder er knap så gode som i vor del af verden, og at deres nuværende intensive brug af kunstgødning er begyndt at forsalte jorden og dermed svække dyrkningsmulighederne.

De fattige brødføder
Ifølge Paul Rye Kledal er der flere vigtige grunde til at hæfte sig ved de positive effekter, som moderne økologiske jordbrugsmetoder har vist blandt ulandenes små bønder.

”En milliard mennesker går dagligt sultne i seng og 70 procent af dem er små bønder. For det andet bliver over halvdelen af verdens fødevarer produceret af netop klodens små bønder. 82 procent af jordens befolkning bor i ulandene, og dermed viser der sig et billede af, at det ikke er ilandenes jordbrug, hvad enten de er økologiske eller konventionelle, som bærer på løsningen af ulandenes fødevarebehov.”

Mulighed for ny industri
En verdensomspændende omlægning til økologisk landbrug vil uden tvivl påvirke måden, der bliver produceret kød på i dag. Det betyder dog langt fra, at økologisk landbrug ikke vil kunne kødføde verden. Tværtimod, mener forskeren.

Styrer verden efter et mål om at gøre fremtidens landbrug og fødevareproduktion hundrede procent bæredygtig, er der et kæmpe potentiale i at genanvende mad- og fiskeaffald som foder til landbrugets dyr. Det mener Paul Rye Kledal og kalder det ”jord til jord”-princippet.

”Der sker i dag et samlet tab og spild i den globale fødevarekæde, som energimæssigt svarer til hvad der kunne brødføde tre milliarder mennesker og samtidig øge produktionen af fisk i hav- eller dambrug med 50 procent. I stedet for hele tiden at fokusere på at øge verdens fødevareproduktion med de åbenlyse risici for at belaste allerede hårdt pressede naturressourcer, er der her en mulighed for at skabe en helt ny industri og arbejdspladser inden for verdens fødevareproduktion.”

Paul Rye Kledal foreslår derfor en industripolitik, der kræver at landbrug og fødevarevirksomheder skal være CO2-neutrale for overhovedet at kunne få produktionstilladelse i fremtiden.

 

Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening. Bogmærk permalinket.