Dk’s Naturfredningsforening: Ændring af planlov

Landskabet kan blive taber i ny planlov

Trods bekymring fra eksperter har et flertal med regeringen lempet på planloven i forsøget på at skabe vækst i Danmarks yderområder. Men lempelserne vil snarere ødelægge landskaberne frem for at skabe mere vækst, lyder det fra fagfolk.

Af Maria Lykke Andersen
mail@mariamedia.dk

Faldefærdige landsbyer, mere byggeri i værdifulde kystlandskaber og større skæmmende erhvervsejendomme i det åbne landskab kan blive konsekvenserne af den nye planlov, som et flertal på Christiansborg vedtog kort efter påske. Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN) og en række bekymrede eksperter.

Ifølge regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti skal lovændringen fungere som et skud væksthormon til Udkantsdanmark, men lempelserne vil ikke skabe vækst. Initiativet skader mere end det gavner, mener Nina Larsen Saarnak, plankoordinator i DN.

”Loven kan medføre varige forringelser af vores værdifulde landskaber, natur og miljø, fordi der kommer mere spredt bebyggelse i det åbne land,” siger hun.

Det undrer DN, at beslutningen er truffet uden en analyse af, hvad borgerne reelt får ud af lovændringen. Ifølge et forskningscenter vil initiativet nemlig kun kaste få nye arbejdspladser af sig.

Borgeren har krav på et ja
Regeringen har valgt at løsne på kravene i planloven efter en rundspørge i 16 af landets kommuner.

Intentionen med interview-runden var at få indblik i de problemer, yderområderne kæmper med. Efterfølgende har regeringen udvalgt 29 udkantskommuner, hvori det skal være nemmere at placere nybyggeri.

Boliger behøver eksempelvis ikke længere at blive bygget inde i landsbyerne, bare de placeres ved landsbyerne.

En let oversættelse af lovteksten lyder: ”Kommunerne slipper nu for administrativt bøvl, når en jordejer ønsker tilladelse til at bygge på sin grund. Der er nemlig tale om en umiddelbar ret for borgeren eller virksomheden, med mindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod”.

Tilsvarende er det med lovændringen blevet nemmere at opføre nye f.eks. boligområder i kystnærhedszonerne, der dækker arealet fra 300 meter til 3 km fra kysten. Dog skal kommunerne først have en planlægningstilladelse fra miljøministeren, og den kan gives uden en forudgående miljøvurdering.

Virksomheder, der ønsker at udvide med flere kvadratmeter, skal heller ikke slås med kommunerne fremover for at få tilladelse. I hvert fald ikke, hvis de holder til i overflødiggjorte landbrugsbygninger uden for hovedstadsområdet. Kommunalbestyrelserne har pligt til at sige ja, hvis der ligger en ansøgning fra f.eks. en håndværks- industri eller lagervirksomhed, med mindre væsentlige hensyn taler imod.

Gør ondt værre
DN’s udregning viser, at de berørte 29 udkantskommuner udgør 42,3 procent af landet, og alene lempelserne i kystnærhedszonen gælder for mere end 51 procent af Danmarks samlede kystnærhedszone.

Ifølge Nina Larsen Saarnak er DN ikke imod, at der bliver bygget nyt, så længe byggeriet placeres rigtigt.

”Vi har kun ét land, og derfor er vi nødt til at økonomisere med arealet, hvis vi også vil have åbne kystlandskaber og værdifuld natur om 100 år. Boliger og erhvervsvirksomheder bør placeres i landsbyer og erhvervsområder og ikke spredes ud over det hele, bestemt af enkeltinteresser.”

Nina Larsen Saarnak mener ikke, at den ændrede planlov favner yderområdernes alvorlige situation, tværtimod.

”Regeringen har selv i Landsplanredegørelse 2010 gjort opmærksom på det voksende antal tomme og faldefærdige boliger inde i landsbyerne. Med den lempede planlov udhules landsbyerne yderligere, for det er billigere at bygge udenom det gamle frem for at få ryddet op,” siger plankoordinatoren og peger på et tilsvarende paradoks for virksomheders lettere adgang til udvidelser i det åbne land.

”Tal fra By- og Landskabsstyrelsen viser, at selvom der ikke udpeges et eneste nyt industrikvarter de næste knap100 år, er der stadig plads til alle nye og eksisterende virksomheder i de områder, som allerede er beregnet til formålet.”

For nybyggeri i kystnærhedszoner gælder det samme:

”Lempelserne i loven lader ikke til at bygge på faktuelle behov. Landsplanredegørelsen 2010 fortæller, at alene i Nordjylland er der ca. 7500 ledige sommerhuse. Endnu 80.000 senge kunne etableres i hoteller, feriecentre, campingpladser og hytter inden for rammerne af den forhenværende planlov, ligesom mange helårsgrunde og huse i byer og landsbyer, også med udsigt til vandet, ligger tomme.”

Der sælges ud af værdierne
Flere eksperter deler DN’s holdning. Professor Flemming Just, institutleder ved SDU’s Center for Landdistriktsforskning, mener ikke, at man skaber udvikling uden for de store byer via ændringer i planloven.

”Regeringens samlede udkantsudspil rækker næppe til mere end 200 nye arbejdspladser,” siger han til netmediet Altinget.dk.

Landdistriktsforsker Jørgen Møller, Ålborg Univesitet, udtaler samme sted:

”Det her er et ideologisk korstog imod sund fornuft. Det er arvesølvet, man sælger ud af. Vores smukke udsigter og landskaber.”

I Dansk Byplanlaboratorium mener direktør Ellen Højgaard Jensens heller ikke, at lovændringen vender udviklingen. Den fører højst til mere kørsel i yderområderne og øgede udgifter til ny infrastruktur.

”Kommunerne er frataget muligheden for at gennemføre den planlægning og prioritering, der kan sikre bæredygtige byer og tålelige levevilkår. En manglende styring fra kommunens side vil betyde, at investorerne bliver usikre på, hvor der vil være udvikling i fremtiden. Det gælder både for potentielle tilflyttere i form af husstande og for virksomheder. Fortsat usikkerhed om de små bysamfunds fremtid kan få dem til at søge væk fra udkantskommunerne, hvilket jo er stik imod intentionen,” siger Ellen Højgaard Jensen.

Venstre tror på det gode
Eyvind Vesselbo, Venstres miljøordfører, mener, at DN og eksperternes advarsler bygger på en misforståelse:

”Det er en mærkelig indfaldsvinkel at tro, at nogen skulle have interesse i at ødelægge naturen. Kommunerne skal selvfølgelig ikke give tilladelse til byggeri i landzonerne, hvis det vil skade naturen og landskabet. Ja, der kan være brodne kar blandt kommunalpolitikere, men skulle vi så undlade at hjælpe udkantskommunerne, fordi 5 procent af borgmestrene måske er slemme? I de tilfælde kan DN jo bare gå til Naturklagenævnet,” siger Eyvind Vesselbo.

Nina Larsen Saarnak mener, det er uholdbart at lovgive ud fra en forventning om, at DN som interesseorganisation er garant for natur- og miljøhensynet i alle kommuners afgørelser. Hun siger:

”DN’s frivillige gør lokalt et enormt arbejde for i dialog med myndighederne at sikre naturens interesser. Men beskyttelse af natur, miljø og landskab bør ikke afhænge af frivilliges indsats. Det er lovens opgave.”

Da lovforslaget var til afstemning, gik en samlet opposition imod lempelserne. Det Radikale Venstre, SF og S melder ud, at de ruller lovforslaget tilbage, hvis de kommer i regering efter et valg.

Fakta:
I efteråret 2010 offentliggjorde regeringen sit udspil ”Danmark i balance i en global verden”.

Intentionen var at sikre bedre muligheder for lokal udvikling af landets yderområder. Særligt planloven stod for skud, da den af nogle kommuner blev opfattet som en barriere for lokal udvikling.

I 29 kommuner og 15 ikke-brofaste øer er det blevet nemmere at bygge i land- og kystnærhedszoner. Se hvilke her:
Assens
Bornholm
Brønderslev
Faaborg-Midtfyn
Fanø
Guldborgsund
Jammerbugt
Kalundborg
Langeland
Lemvig
Lolland
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Norddjurs
Nordfyn
Odsherred
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Stevns
Syddjurs
ThistedTønder
Varde
Vejen
Vesthimmerland
Vordingborg
Ærø

Ikke-brofaste øer:
Aarø
Agersø
Barsø
Drejø
Egholm
Endelave
Fur
Hjarnø
Hjortø
Mandø
Omø
Orø
Skarø
Tunø
Venø«

Fakta:
Planløs eller planlov
”Planlov,” det lugter lidt af betonkommunisme. Den burde snarere hedde loven for bæredygtig byudvikling, mener Michael Leth Jess, vicedirektør i DN’s afdeling for Natur, Miljø og Plan.

For ifølge vicedirektøren er planloven blot et hjælpemiddel til kommunerne, når de skal træffe beslutninger, der både tilgodeser udvikling og naturen.

”Jeg beskriver den gerne med mottoet; ”eftertanke før”. Man bygger f.eks. ikke et tivoli midt i et roligt villakvarter. Med en god planlov styrer man byggeriet, så det ikke skader udsigter og andre landskabelige værdier. Planlægningen kan også styre byggeriet, så det ligger tilstrækkeligt samlet til, at fælles interesser såsom indkøbsmuligheder, skolegang, vand og energiforsyning og affalds og spildevandshåndtering ikke bliver urimeligt dyrt og besværligt,” forklarer Michael Leth Jess.

Boks: Loven letter adgang til boligbyggeri i landzonen
Hvorfor DN er bekymret:

  • - Risiko for spredt bebyggelse og opbrudt grænse mellem by og land.
  • - Øger problemet med tomme og faldefærdige bygninger inde i landsbyerne, hvilket påvirker bevaringsværdige landsbyer og kulturhistoriske bymiljøer.
  • - Gør det sværere at planlægge placering af vindmøller.
  • - Underminerer kommunernes muligheder for planlægning af bæredygtige bysamfund med skoletilbud, ældreservice, detailhandel og kollektiv trafikforsyning.
  • - Formuleringen i loven om at…”tilladelsen skal gives… medmindre væsentlige hensyn taler afgørende imod…”, gør det svært for kommunerne at give afslag på byggeansøgninger.

Boks 2: Loven letter adgang til byggeri i kystnærhedszonen
Hvorfor DN er bekymret:

  • - Loven medfører væsentlige forringelser af kystlandskaberne uden en dokumenterbar samfundsøkonomisk analyse af behovet.
  • - Planlægningstilladelsen fra miljøministeren til kommunen kan gives uden en forudgående miljøvurdering, uden en offentlig høring og uden borgerinddragelse. Den demokratiske proces udebliver.

Boks 3: Loven letter adgangen til at udvide erhverv etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger i alle kommuner uden for hovedstadsområdet:
Hvorfor DN er bekymret:

  • - I dag er der næsten ingen krav til placering af landbrugets byggeri uanset påvirkning af landskaber. Det betyder, at der ligger landbrugsbygninger overalt i det åbne land. Her må erhvervsvirksomheder flytte ind og udvide deres arealer væsnetligt, med risiko for ødelæggelse af værdifulde landskaber.
  • - Risiko for tung trafik på små landeveje, vendepladser, parkeringsanlæg, kraftig belysning og opbevaring af materialer, affald og containere på virksomhedernes udendørsarealer tæt på bevaringsværdige landsbyer og midt i det åbne landskab.
  • - Ringe sandsynlighed for at kommunerne sætter sig imod, da de får flere arbejdspladser til byen.
  • - Gør det sværere at planlægge placering af vindmøller.
Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening. Bogmærk permalinket.