Dk’s Naturfredningsforening: Børn i naturen (tema)

Interview:

Børns udvikling fejler

Menneskeheden mister sig selv. Hjerneforsker Kjeld Fredens advarer mod konsekvenserne af, at børn opholder sig for lidt i naturen.

Af Maria Lykke Andersen
mail@mariamedia.dk

Hjerneforsker og læge Kjeld Fredens pakker ikke budskabet ind, når han taler om konsekvenserne af, at nutidens børn så åbenlyst sjældent kommer udenfor og mærker naturen på egen krop. Deres sanser bliver understimuleret, kreativiteten i højre hjernehalvdel bliver kun sjældent vakt, og indlæringen får sværere vilkår.

På spørgsmålet om, hvilken type mennesker de vokser op og bliver til, svarer hjerneforskeren:
”De vil mangle evnen til at se i helheder; de mister det store overblik, og dermed bliver de nemmere at manipulere.”

Det kræver en forklaring!

Sanseligheden
”Naturen kalder på børns bevægelser og dermed også på deres sanser. Det gør byen ikke med dens lige linjer, asfalt, beton og mure alle vegne,” begynder Kjeld Fredens og bruger et billede af føl, der hopper og springer, når de første gang kommer ud på lysegrønt græs i foråret.

Samme mangel på skæve vinkler og vidder gælder for inde-rum, hvor børn ifølge undersøgelser opholder sig mere og mere. Kjeld Fredens fortsætter argumentationsrækken:
”Vi kan ikke sanse uden at bevæge os. I naturen vækkes kroppen dermed til større sanselighed,” forklarer forskeren.

Her sanser børn farvenuancerne i efterårsskoven, lytter til artsrigdommen af fugle eller stilheden, mærker den ru og våde bark, når de klatrer i træerne, eller lugter til den fugtige jord efter regn.

”Uden sanselighed mister vi nærværet med vores omgivelser.”

Overblikket
”Når vi befinder os inden døre eller går i en by, er alt vi ser i lineære strukturer, og det stimulerer kun venstre hjernehalvdel. Det er her vores analytiske evner sidder,” siger Kjeld Fredens.

Men ensidig stimulering af den analytiske sans gør os for fokuserede på detaljer, ikke helheder. Det gør os manipulérbare og giver os større behov for at være i kontrol, mener hjerneforskeren.

Naturen tilbyder os noget andet. Her er vi ikke i kontrol. Hos landmanden er det naturens rytme, der tager over. Tingene giver sig selv, uden at vi blander os hele tiden. Her er vi mennesker blot en lille brik af en større helhed, og det er vigtigt for børnene at være bevidste om og ydmyge over for.

”Nuvel! Indendørs kan vi beskytte os og nyde konstante temperaturer. Her handler det om velvære. Kulturen i dag fremmer det individuelles lyst til at eksistere, det egocentriske. Men børn mister forståelsen af, at vi er en del af noget større og gensidigt afhængige heraf. Hvis vi bliver fremmedgjorte over for naturen, mister vi den, og dermed mister vi os selv.”

Indlæring, nysgerrighed og kreativitet
Børn lærer bedst gennem både oplevelser, handling og forståelse. Størstedelen af læringsformerne møder børn kun ved at bruge kroppen og sanse.

”Uderummet giver dermed konkret læring gennem oplevelse og handling. I klasselokalet læser eleverne om det, de har oplevet uden for og får således viden på et abstrakt plan. Her tilføres den sidste læringsform – forståelsen. Det er helhedslæring.”

Ifølge Kjeld Fredens fremmer naturen også børns nysgerrighed, fordi den konstant overrasker. Når børn opdager, at de ikke har noget at sætte sig på i skoven eller på engen, må de bruge kreativiteten og finde på noget nyt. Lege dukker automatisk op og bliver aldrig færdige.

”I inde-rum og i byer bestemmer vi selv, hvordan vi indretter os, og dermed er alt langt mere forudsigeligt,” mener han.

Kulturen stresser børn
Kjeld Fredens er bekymret over, hvor konstant børn i dag er optaget af f.eks. mobiltelefoner eller computerspil. Alt sammen noget, de har svært ved at slippe. Det kalder han fokuseret opmærksomhed.

”Denne konstante fokusering brænder glukose af i hjernen, så barnet bliver træt og uroligt. Naturen med dens uforudsigelighed kalder derimod på børns åbne eller ufrivillige opmærksomhed. Det er netop her, de bør gå ud for at lade batterierne op og stresse af.”

Fakta 1:
Hvert 5. barn kommer kun ud i naturen hvert halve år.
- viser en undersøgelse lavet af UC Syddanmark for Mejeriproducenten Arla

Fakta 2:
Børn i dag kommer kun halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde, da de var børn.
- TNS Gallups undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening. Natur blev i undersøgelsen defineret som skov, krat, hede, overdrev, strand, sø, å, eng eller andre steder, der i nogen grad får lov til at passe sig selv.

Fakta 3:
Sammenlignet med nutidens børn blev naturen i langt højere grad brugt som hverdagens tidsfordriv eller legeplads, da bedsteforældre-generationen var børn. Dengang færdedes børn oftere i den på egen hånd.
- TNS Gallups undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening

Fakta 4:
I dag taber børns fri leg i naturen til:
TV
Computerspil
Længere tids ophold i institutioner
Organiserede aktiviteter såsom sport
Forældres øget behov for at overvåge deres børn
Forældres manglende tid til at udforske det grønne
- TNS Gallups undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening

Citatboks 1:
”Når børn leger i naturen, eksperimenterer de, opstiller hypoteser og øver sig i at gøre sig forestillinger om verden. Her stiller man sig opgaver i modsætning til i skolen, hvor man bliver stillet opgaver. I naturen lærer børn at træffe beslutninger og at være deres egen herre.”
- Erik Sigsgaard, pædagog, seminarielærer, forsker, tidl. politiker, forfatter og foredragsholder

Citatboks 2:
I vores tid bliver børn ofte stimuleret udefra. Der er faste rammer for, hvad de skal, der er for lidt tid til fordybelse, og pladsen i institutionen bliver mere og mere trang. I naturen kommer de derimod i berøring med den virkelige verden og får stimuleret sanserne på deres egne præmisser.”
- Jeanne Erichsen, pædagog, konsulent og familieterapeut

Fakta 1:

Naturens effekt

Fagfolk påstår det, og flere undersøgelser viser, at leg i naturen har positiv effekt på børn, hvad angår:

Indlæringsevnen

Evnen til fordybelse

Koncentrationsevnen

Kreativitet

Evnen til konfliktløsning

Social læring

Motorik

Evnen til at tage initiativ

Udvikling af selvstændighed

Udvikling af sanser

Selvtillid

Stresssymptomer

Kondition

Immunforsvar

ADHD-symptomer

Fakta 2:
Gennem de senere år har sygehusene i Ålborg, Hillerød, Næstved og Roskilde oplevet stigninger på mellem 10 og 30 % i antallet af børn, der er så syge af stress, at de må indlægges.
- Stressforeningens hjemmeside

Fakta 3:
I Danmark vejer hvert 5. barn i Danmark for meget.
- Sundhedsstyrelsen

Interview:

Lad naturen komme til børnene

Kommer børn ikke ud i naturen, lad da naturen komme til børnene. Løs forældrenes behov for at overvåge deres børn med GPS’er og spred budskabet om, at naturen er uundværlig for børns sunde udvikling. DN Skoletjenesten ser på løsninger.

Scenarie 1: Josefine giver den afbarkede stafetpind videre til Bertram. Han når lige at overhale Arthur, inden ruten fører dem ind gennem parkens højeste træer. Klassen har som sædvanligt idræt i nærmeste naturområde. Scenarie 2: Elias og Line snuser til myntebladene, som de lige har plukket i skolegårdens naturhave. Eleverne har ikke frikvarter, men hjemkundskab. Scenarie 3: Oline ligger på knæ og får mudrede hænder af at grave efter regnorme til børnehavens høns.

Ifølge Ole Laursen, leder af DN Skoletjenesten, kan scenarierne blive til dagligdag for landets børn.

”Skoler og børneinstitutioner bør i højere grad invitere naturen tættere på og indrette udearealerne som klasseværelse- og legerum,” siger han.

 Spred budskabet
Ole Laursen peger på vigtigheden af, at naturen kommer til børnene, når nu undersøgelser viser, at for få børn kommer til naturen.

”Først og fremmest må forældre, lærere, pædagoger, politikere og bedsteforældre få øjnene op for, at naturen er vores livsgrundlag. Når folk har anerkendt det, finder vi løsninger sammen. Vi skal prioritere hverdagen anderledes, så børn og familier får tilbud om naturoplevelser på mange flere forskellige måder.”

Forældre kan vel ikke bare gå ned i tid, når arbejdsmarkedet kræver dem?
”Jo, den manglende tid er et spørgsmål om prioritering af hverdagen. Vi skal vælge noget fra for at få tid til at give vores børn den bedste barndom og samtidig hjælpe naturen på lang sigt.”

Vil du afskaffe tv og Nintendo?
”Vi skal og kan ikke afskaffe tv og computerspil, men vi kan indimellem give vores børn et frirum i naturen, hvor de er koblet fra verden, får ro til eftertanke, motion og får brugt alle sanser.”

Forældres behov for at overvåge holder børn inden døre. Hvad er løsningen?
”Vi kan måske finde en måde, hvorpå mobilen eller en GPS giver børnene mulighed for at færdes steder, hvor vi ellers ikke ville give dem lov og i længere tid. Når vi beskytter for meget, fjerner vi børnenes mulighed for selv at klare udfordringer og udvikle selvtillid. Da jeg var barn, var det tit nok bare at være hjemme til aftensmad klokken 18. Ellers styrede vi selv tid og sted.”

Hvordan får du dine egne børn ud i naturen?
”Vi har indrettet vores have som et natur-eksperimentarium med boliger til forskellige dyr, nyttehave, frugttræer og hytte i træerne.

Min datter på 10 år må gerne gå i skoven med sine venner, når hun har mobilen med.

Ellers bruger vi tit tvang. Det er ikke altid populært, før vi tager af sted til de planlagte aktiviteter i naturen, men bagefter har det altid været spændende.”

Interview:

Det sidste barn i skoven

I USA har forfatter og journalist Richard Louv formået at sætte ord på noget, der ligner et seriøst samfundsproblem. I bogen ”Last Child in the Woods” sætter han spot på det fysisk og åndeligt skadelige ved, at børn bliver fremmedgjorte over for naturen.

”Forældre i dag overser, at børns leg i naturen er vital for deres mentale og intellektuelle udvikling. Derfor siger jeg gerne til dem, at hvis de engang vil have deres børn på Havard-universitetet, så send dem ud i naturen nu.” Sådan begynder den amerikanske forfatter og journalist Richard Louv interviewet, da DN sætter ham stævne under en konference i Danmark.

Selvom diagnosen Nature Deficit Disorder (red.: Natur-underskuds Forstyrrelse) ikke er lægeligt funderet, men blot opfundet af forfatteren selv, har udtrykket alligevel sat amerikansk børneliv til vægs. Forfatteren kæder underskuddet af natur hos nutidens børn sammen med blandt andet fedmeepidemi, adfærdsforstyrrelser, stress og depression.

Med sin egen poetiske stemme og ved at konkludere på alverdens forskningsresultater har Richard Louv leveret en åbenbaring ind i mange amerikaneres samfunds- og menneskesyn. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra reaktionerne på bogen.

En ny miljøbevægelse
Det er blandt andet den voksende mangel på natur nær børnenes hjem og deres massive forbrug af tv og computerspil, der holder de små amerikanere inden døre. Richard Louv er dog ikke imod teknologien. Han vil snarere fremme en større balance og en helt ny miljøbevægelse.

”Jo mere teknologi vi omgiver os med, des mere afstressende natur får vi brug for. Vi skal maksimere begge dele til gensidig gavn. Og vi skal langt videre end, hvad begrebet bæredygtighed indebærer. Det er kun fundamentet; et spørgsmål om overlevelse; om at bevare naturen som den er nu. Nej, vi skal bruge vores kreativitet og skabe endnu mere natur, en endnu bedre verden, der øger vores livskvalitet. Nogen siger, vi skal tilbage til naturen, jeg mener snarere, vi skal fremad med naturen. ”

Ifølge Richard Louv bør naturens gavn for børns sunde udvikling være bevægelsens primus motor, fordi deres velbefindende rører voksnes hjerter. Børn kan få politikere og andre beslutningstagere, der normalt ikke kan lide hinanden, til at samarbejde.

”Men vi skal ikke kun blive ved børnenes univers, vi skal også møde de voksnes behov. Der skal blandt andet bygges arbejdspladser, hvor arkitekterne tænker naturen ind i designet. At se på grønt skaber kreative medarbejdere. Vi skal skabe natur i byerne, og vi skal omdanne vores private haver til små naturreservater med indfødte plante og insektarter.”

Læs mere på www.childrenandnature.org

Boks:
”Last Child in the Woods”

Richard Louvs bog skabte massiv debat, da den udkom i USA i 2005. Budskabet har siden rejst en ny national bevægelse, og borgerinitiativer såsom naturklubber for familier dukker op over hele landet. Problemet med børns mangel på natur i hverdagen er sågar på dagordenen i Det Hvide Hus. Flere europæiske lande har taget bogen til sig. I Holland betalte staten for oversættelsen. Herhjemme har den endnu til gode at udkomme på dansk. Foreløbigt har den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini fået et eksemplar af bogen.
Richard Louvs nye bog ”The Nature Principle”, fra april 2011, er en opfølgning.

Interview:

”Jeg vil arbejde for mere udeskole”

Den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil sætte fokus på problemet med børns sjældne ophold i naturen. Blandt andet ved at arbejde for mere brug af udearealer i skoleundervisningen.

”Ved besøg på nogle udeskoler er jeg blevet opmærksom på, hvor let det er at tænke naturoplevelser ind i børns hverdag,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Hun finder statistikken over børns naturforbrug nedslående og vil derfor sætte fokus på problemet.

Regeringen begynder om lidt et reformarbejde, hvis overordnede mål at få børn til at blive dygtigere på en mere spændende måde gennem hele barndommen. Ministeren bedyrer, at hun vil arbejde for, at udeskoler kommer til at spille en større rolle.

”Vi ved, at skoler, der arbejder bevidst med læringsstile, på bemærkelsesværdig vis formår at fange børns interesse og motivation. Udeskoler kombinerer praktik og teori, og derfor vil vi med forskning og evaluering undersøge, om børn vitterligt også bliver dygtigere af at arbejde med naturen. Vi ønsker at finde ud af, hvad børns naturoplevelser betyder for læringen,” siger Christine Antorini.

Boks:
Udeskole eller naturklasse

Begreberne udeskole og naturklasse bruges ofte i flæng. Udeskole stammer fra Norge, hvor naturklasse er en dansk opfindelse. Forskellen på de to begreber er, at naturklassen tager udgangspunkt i naturen og bruger denne som pædagogisk rum, mens udeskolen arbejder med virkeligheden mere bredt og bruger såvel naturen, men også kulturen som pædagogisk rum. Udeskole er ikke bare en ugentlig skovtur, men en pædagogisk arbejdsmetode, hvor undervisningen udendørs integreres i den almindelige undervisning i klassen. Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder, de får indendørs, ved at arbejde konkret med dem udenfor.

Udeskole og naturklasser bruger uderummet som pædagogisk rum for alle fag, ikke bare biologi eller natur/teknik.

- Kilde: UDEskole.dk

Fakta 1:
Fra indendørs til udendørs

– Start en naturklub for familier i dit lokalområde. Få inspiration af Natur & Ungdom: www.nogu.dk

– Tilmeld dig Naturkatapultens nyhedsbrev.

– Kontakt lokalpolitikerne eller dit boligselskab og del visionen om mere natur til børnene.

– Del visionen med forældrebestyrelsen i dit barns institution eller skole.

– Få dit lokale bibliotek til også at udlåne fiskestænger, kompas og andre rekvisitter til brug udenfor.

– Omdan din have til natur, der kalder på leg og udforskning.

Fakta 2:
Det gør Naturkatapulten

– Hjælper familien Danmark til at komme ud af døren med en god ide og en plan. Naturkatapulten er fyldt med sjove, skæve og gode årstidsrelevante ideer, der henvender sig til alle målgrupper, alle naturområder på alle tidspunkter. Læs mere på: www.dn.dk

Fakta 3:

Vitamin N – N for natur

Undersøgelser og forskningsresultater fra hele verden danner et klart billede af, at naturen er en effektiv vitaminpille. Her er et udpluk

– Blandt unge på 101 amerikanske high schools var det eleverne i bygninger med store vinduer ud til natur, der klarede sig bedst fagligt.

– Deltagere i en hukommelsestest besvarede en opgave 20 procent bedre efter at have gået en time i naturen.

– Patienter blev hurtigere raske og havde brug for mindre smertestillende medicin, hvis de kunne se træer fra hospitalssengen.

– Koncentrationen af stresshormonet kortisol var 13 procent lavere hos en gruppe japanske forsøgspersoner, efter at de havde kigget på en skov i 20 minutter

– Mus, der var udsat for jordbakterien Mycobacterium vaccae, producerede mere serotonin. Almindelige antidepressive midler virker ved at forøge produktionen af serotonin i hjernen, fordi depression er forbundet med mangel på samme. Når vi går udenfor inhalerer vi bakterien.

Kilde: ”Nature Principle – Human Restoration And the End og Nature Deficit Order” af Richard Louv og Weekendavisen 27. maj 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening. Bogmærk permalinket.